Jeg bor i Vejen sammen med min kæreste, vores kat og tre heste på vores lille idylligske landsted.
Jeg sætter stor ære i at kunne omgåes hestene, da det er nogle meget ærlige og kærlige skabninger.
Jeg er uddannet Fysiurgisk Hesteterapeut ved Center For Dyreterapi, som er en praktisk og teoretisk uddannelse på ca. 1,5 år, som afsluttes med eksamener. Uddannelsen er internationalt godkendt af IICT og IEBWA.*
Herudover er jeg også certificeret indenfor KST efteruddannelse.
Jeg vil altid anbefale, at du som hesteejer, sætter store krav til uddannelsen af de fagpersoner, du bruger til dit arbejde omkring hesten. Kun på den måde kan du være sikker på, at hesten og du, får det bedst mulige udgangspunkt til at blive hjulpet videre mod jeres mål.
Jeg er erhvervsforsikret igennem Alm Brand og jeg er desuden medlem af foreningen Godkendt Hesteterapeut. Jeg holder mig løbende opdateret med nye informationer og uddannelser, så jeg har de bedste muligheder for at hjælpe dig og din hest.
Vigtigst af alt, kender jeg mine begrænsninger, så jeg vil i nogle tilfælde anbefale dig en anden fagperson, hvis din problemstilling helt eller delvist er uden for mit fagområde.
JEG ER EN PASSIONERET HESTETOSSE
*IICT er en international organisation, der laver akkreditering, kvalitetssikring og forskning inden for komplementære terapiformer til dyr og mennesker.
IEBWA er verdens førende brancheforening inden for kropsterapi til heste. Foreningen er velkendt og udbredt i England, USA, Australien og Afrika. Kravene for at blive godkendt skole er høje og med stort fokus på undervisernes erfarings- og uddannelsesniveau mm.
Har din hest en skade eller oplever I udfordringer i den daglige træning?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt jeg kan hjælpe jer, så tøv ikke med at kontakte mig.
Jeg står til rådighed for en uforpligtende samtale om jeres situation og hvad jeg kan tilbyde.